rpix.dk

Projekter

Alle projekter
Noter

DavNotes

De fleste af os har kalenderen liggende på en server, så den er den samme på mobil, tablet og computer. DavNotes gør det samme for dine noter.

Noter, der følger med dig

DavNotes er en app til Android, der synkroniserer dine noter med en server, så de også er tilgængelige på dine andre enheder. Du kan hente den gratis på Google Play og F-Droid.

Har du allerede din kalender liggende på nettet, er der en god chance for, at du også kan gemme dine noter der. Kalenderservere, der taler CalDAV, kan nemlig også rumme noter (VJOURNAL). Indtast servernavn, brugernavn og adgangskode i appen, og opret en note-samling.

Har du ikke sådan en server, så … tadaa … tilbyder jeg en gratis: caldav.rpix.dk.

Også i browseren

Med en konto på caldav.rpix.dk kan du også læse og skrive dine noter i en webbrowser. Gå til caldav.rpix.dk/notes, og log ind med det brugernavn og den adgangskode, du bruger til serveren.

  • Gemmer automatisk, mens du skriver.
  • Skift mellem Skriv og Vis, og formatér med Markdown: overskrifter, fed, kursiv, lister, opgaver, tabeller og links.
  • Importér og eksportér noter som .md eller .txt.
  • Søg, tilføj tags, og hav flere samlinger.
  • Findes på dansk, engelsk, tysk, spansk og fransk.
Webklienten til DavNotes på en mobil, hvor en note med en nummereret liste redigeres
Webklienten på mobilen.
Gratispå Google Play og F-Droid
Androidapp, der også virker offline
Weblæs og skriv i browseren
CalDAVnoterne ligger på din egen server

Ingen note overskrives i blinde

Bliver en note ændret to steder på samme tid, beholder serveren den ene version, og den anden gemmes som en ny note med "(konflikt)" i titlen. Så mister du aldrig noget. Mister du forbindelsen, bliver teksten stående og gemmes, så snart der er net igen.

Noterne gemmes som almindelig tekst på serveren, så andre programmer, fx jtx Board, kan læse og skrive de samme noter.

Prøv det selv Opret en gratis konto, og log ind i webklienten eller appen.
Opret konto